Kva drog denne teksten i gang?

Jeg skrev Græder du? som min afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole i 2021. Med Græder du? ville jeg undersøge maskulinitet og den vold som idéen om det rationelle, objektive og stærke menneske medfører. Jeg ville skrive med udgangspunkt i det barnlige, stædige, vrede og magtsyge i mig selv. En tekst som udforskede, hvordan vi gennem tale kan udøve magt over andre. Og som kombinerede et poetisk sprog med en minimalistisk form, der tog udgangspunkt i teaterrummets konkrete virkelighed.

Forestillingen skulle være ét langt forsøg på at holde sammen på sig selv, mens underlaget smuldrer. Den skulle kunne mærkes i kroppen som en længsel efter forbindelse.

Kva tradisjonar, konvensjonar eller inspirasjonar blir du påverka av, eller går du i forhandling med, i arbeidet ditt?

Jeg leger ofte med publikums forventninger i mine tekster. Jeg vil gerne bruge det faktum, at publikum er toptrænede i at genkende dramaturgier, narrativer, genrer og arketyper. Jeg vil gerne bygge forventningen op for så at dreje af, tage en sidevej, blive i tvivl igen. Snyde, overraske, overrumple, vende det hele på hovedet og bløde alting op. Det er en drillende måde at gøre publikum og mig selv bevidst om den kulturelle bias, som styrer vores forventninger til, hvordan historier fortælles.

Jeg forsøger at gøre publikum til min medspiller, mens jeg skriver. Samtidig med at tage rollen som manipulator på mig og undersøge, hvad relationen indebærer. Den relation, som bygger på en kontrakt om, at jeg har ordet, og at de skal tage alt, hvad jeg siger meget alvorligt.

Denne måde at arbejde på, er et forsøg på at acceptere, at jeg ikke kan slippe ud af de værdisystemer og strukturer, som jeg er indskrevet i. Acceptere og samtidig undergrave. Kontrollere og slippe kontrollen. Være flabet og følsom på samme tid. I skriveprocessen leder jeg mig selv med mantraet: Der skal altid være sårbarhed til stede – i teksten og i mig. Og den sårbarhed skal deles med publikum.

Kva håp og draumar har du for feltet teksten blir sendt ut i?

Jeg drømmer om et dramatikfelt med en overflod af nye tekster, som udkommer på forskellige måder og i forskellige formater. Hvor flere forskellige mennesker får muligheden for at tænke dybt og formulere sig bredt om den verden, de lever i. Hvor flere mennesker beslutter sig for at lytte i stedet for at tale, tillader sig selv at komme i tvivl og overgiver sig til at blive rørt.